Open the menu


Socialt ansvar

Vores ansvar

 

Hos Hunkemöller elsker vi at skabe smukke produkter til vores kunder, men vi tager også vores ansvar som global detailhandler meget seriøst. Vi er lidenskabelige i forhold til den forsyningskæde, vi arbejder med, vores effekt på miljøet og hvordan vi kan styrke lokalsamfundet.

Arbejdsforhold

Vi designer, producerer og sælger alle vores egne kollektioner. Hele processen fra design til levering til butikken håndteres med kærlighed fra vores Hovedkontor. Vi tilbyder så stor variation af sexede looks, at vi må arbejde med leverandører fra hele verden, som har hver deres speciale og talent.

Vi ejer ikke fabrikkerne, der producerer vores produkter, så det er helt afgørende, at vi samarbejder med vores leverandører om at levere produkter af højeste kvalitet, som du kan have tillid til. Vi opbygger langsigtede relationer, der gavner begge parter. Alle vores leverandører over hele verden følger samme sociale og miljømæssige retningslinjer, så vi kan sikre standarden for vores produkter.

Vi ønsker at sørge godt for de folk, som fremstiller vores produkter og vi tror på, at alle har ret til at arbejde i et sikkert og sundt miljø. Vi har sammensat et adfærdskodeks, som afspejler disse synspunkter og er på linje med lokal lovgivning i de lande, vi køber ind fra, med konventionerne International Labour Organisation (ILO) og med FN's menneskerettighedserklæring, inklusiv:

 

  • Beskyttelse mod diskrimination, børnearbejde og tvangsarbejde
  • Fair løn og arbejdstider
  • Sikkert arbejdsmiljø
  • Foreningsfrihed og kollektive aftaler
  • Miljøbeskyttelse
  • Etisk forretningsadfærd

 

Vi er medlem af BSCI (Business Social Compliance Initiative), som arbejder på at forbedre arbejdsforhold i forsyningskæden.  Sådan fungerer det i forhold til vores leverandører:

 

  • Vi overvåger alle vores direkte leverandører for at sikre at kravene overholdes
  • Hvis en leverandør har svært ved at leve op til vores krav, så samarbejder vi om at udarbejde en plan, der sætter dem i stand til at leve op til dem inden for en fornuftig tidsramme.
  • For at kontrollere at vores leverandører lever op til vores adfærdskodeks, revideres de jævnligt af en tredjepartsorganisation.
  • Når vi etablerer en ny forretningsrelation til en leverandør, skal de underskrive vores Adfærdskodeks. Det bekræfter, at de kender vores betingelser og ved, hvordan skal de skal udføre dem på deres fabrikker. Ved at underskrive vores Adfærdskodeks lover de, at overholde disse betingelser.
  • Før vi bestiller hos en ny leverandør, skal de dokumentere for os, at de lever op til vores sociale og miljømæssige standarder.

 

Vi støtter fuldt ud overenskomsten ACCORD om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh. Sammen med en række andre brands, som også har tilmeldt sig, finansierer og gennemfører vi fælles programmer, der skal sikre brand- og bygningssikkerheden. Programmerne omfatter sikkerhedsinspektion, offentlig rapportering, oprydning og uddannelse om brandsikkerhed på fabrikkerne. Alle fabrikkerne, der fremstiller vores klæder, er blevet inspiceret for sikkerhedsforhold med hensyn til brand, elektricitet og byggeri.

 

Sidste år deltog vi i et pilotprojekt inden for ACCORD, for at etablere særlige uddannelsesprogrammer, der giver arbejderne beføjelserne til at udpege og løse sundheds- og sikkerhedsproblemer.

 

Vores påvirkning af miljøet.

 

Vi har afgivet et løfte:

Den 4. juli 2016 underskrev vi en bindende aftale om bæredygtig mode- og tekstilfremstilling. Det er den første af sin slags og er en hollandsk overenskomst, som er en udløber af den oprindelige hollandske handlingsplan (Dutch National Action Plan), som først blev fremlagt 2013. Målsætningen er at skabe positiv og bæredygtige ændringer i tekstil- og beklædningsindustrien over hele verden og den støttes af fagforeninger, brancheorganisationer, civile organisationer og den hollandske regering. Vi er fast besluttede på at samarbejde med vores leverandører om at løse udfordringer omkring bæredygtighed i produktionslandene.

 

Genbrug:

I februar 2016 startede vi "Bring Sexy Back". Det er en kampagne i vores hollandske butikker, som opfordrer vores kunder til at medbringe deres uønskede tøj af alle typer, brand og tilstand. Vi sørger for, at disse artikler gives til mennesker, som virkelig har brug for dem og for hver fyldt pose tøj vi modtager, giver vi en rabatkupon på 10%, som kan bruges på en vare i vores butik.

 

Hele vores gamle lager sælges eller genbruges som støtte til Newlife-fonden. Denne organisation yder støtte til uhelbredeligt syge og handicappede børn og sikrer samtidig minimal belastning af miljøet. Vi værdsætter vores partnerskab med Newlife og de oplysninger de giver, hjælper os med at identificere og reducere vores terminallager.

 

Vores materiale:

Vi er bevidste om, at de materialer vi bruger i vores produkter og butikker skal have så minimal indvirkning på miljøet og naturen som muligt. Det har medført en række ting:

  • Vi er på den pelsfri liste over Pelsfri forhandlere.
  • Vi anvender ikke ægte læder.
  • Vi bruger kun fjer efter nøje overvejelse.
  • Vi kræver en lille betaling for vores plastikposer i Holland og Tyskland, hvilket har ført til, at der bruges 50% færre.
  • Vi udskiftede nogle plastikposer med papir og introducerede et shoppingnet, der kan bruges igen og igen.
  • Vi indførte en liste over "Forbudte stoffer" for at hjælpe vores leverandører med at forstå hvilke kemikalier, det ikke er tilladt at bruge.
  • Alle vores kasser til levering af pakker er fremstillet af genbrugskarton.

 

 

Vores energiforbrug

I 2016 gennemførte vi en revision af vores butikker i Holland og Tyskland, med det formål at måle og reducere energiforbruget.  Alle vores nye butikker er udstyret med LED-belysning, og vi har installeret intelligente målere i nogle butikker, for at registrere ineffektivitet og fastlægge, hvor vi kan forbedre os endnu mere.

 

Engagement i fællesskabet

 

Vi støtter kvinder i deres kamp mod brystkræft finansielt ved at arbejde med Pink Ribbon Netherlands og Pink Ribbon Germany via:

-          Programmer for løndonation

-          Ledelsesdonation

-          Særlige tilbud

Og de mest fitte af os deltager i det opslidende løb Dam-tot-Dam (og det er med et smil på læben)